Overvejelser som skole og kirke har gjort

I det forgangne skoleår har klasselæreren for 3. klasse og sognepræsten lavet et tæt samarbejde, hvor vi har fulgt fagplanerne og målene for 3.klasses timer i kristendomskundskab, og opfyldt dem ved hjælp af besøg i kirken og på de områder, hvor det kan være en gevinst at have en præst med. Vi har også inddraget andre fag som billedkunst og musik.

Vi har benyttet den enestående chance til at komme ombord på Noas Ark, et levende museum, der for en kort stund lå til kajs i Århus. Vi har lavet altertavle til Dallerup kirke og i den forbindelse fortalt en masse bibelhistorier. Vi har lært kirkerummet at kende, mærket hvordan det er at synge og tale herinde, og stort set alle elever deltog i en gudstjeneste en hverdagsaften i kirken, hvor vi holdt fernisering af altertavlen og opførte et lille skuespil.

Desuden har vi haft en hel temadag om døden med afsæt i spørgsmålet: ”Hvorfor skal vi dø?”. Vi sluttede samarbejdet af med en skøn cykeltur til Bjarup Kirkeruin, som gav anledning til at snakke om helligsteder, historie, legender, kirkebyggeri, og til børnenes store begejstring fandt vi en rævegrav med en død griseunge i. Der var drama på en fredfyldt oase.

Vores foreløbige konklusioner på forløbet:

Hvad der ind til videre har været særligt givende set fra præstens vinkel: det gode samarbejde med skolen. Ledelsen og skolebestyrelsen har godkendt samarbejdet. Det har været vigtigt, at klasselæreren går op i det. Det er guld værd, når læreren er på forkant med planlægning, er god til at strukturere undervisning, har gode idéer, kender børnene ud og ind, kan tage konflikter med dem undervejs, kan gribe ind, når der er behov for det, kan lede børnene på sporet af referencer fra andet, de har arbejdet med i klassen. Alt dette giver de optimale muligheder for f.eks. bare at fortælle og lege bibelhistorierne ind og få gode samtaler med børnene, som både lærer og præst styrer.

Vanskeligheder: Logistikken, når skolen har sine fagdage om onsdagen, hvor præsten havde konfirmander. Derved får vi i den periode kun en halv dag sammen. Derfor ligger konfirmationsforberedelsen nu igen om torsdagen.

I kirken må vi til at arbejde på, hvordan vi opfylder vores forpligtigelse på at være forkyndende over for de døbte. Kulturdagene er win-win for alle parter, men tilbage venter en opgave, vi skal have løst på anden vis som kirke.

Det givende fra skolens side: En oplagt mulighed for at få belyst kristendoms-undervisningen fra andre vinkler end den enkelte lærers/skolens, samtidig med at præsten som "underviser" kan åbne op for en anden type spørgsmål fra eleverne. Store muligheder for, rent fysisk, at gøre brug af andre og mere autentiske lokationer (kirken, konfirmandstuen, kirkeruinen, arken mm.). Dette har vi også gjort tidligere (fx besøg i kirken), men det er måske ikke alle, der benytter sig af dette. Med planlægningen af kulturdagene kommer disse overvejelser og denne sparring automatisk på bordet. Konkret i år: Præsten har kunnet fortælle den "ikke lokale" klasselærer om en relevant, men for hende ukendt, attraktion i nærområdet.

Vanskeligheder:

Lige netop i år har tidsfaktoren været en klar udfordring, da forsøget med kulturdagene først har været diskuteret og besluttet meget få dage før sommerferien, med opstart meget kort tid efter ferien pga. tidsrammen med Noas ark. Det kunne have været godt med mere tid, for at kunne havde bidraget mere til indhold/emne. Men dette har været et vilkår pga. de mange ændringer, som skolereformen har betydet, og fordi vi først sent er kommet i dialog omkring et samarbejde, da begge institutioner (skole og kirke) egentlig troede, de havde hver deres plan, som kunne køre uhindret. Arbejdes der videre på samarbejdet de næste år, vil tiden derfor allerede næste år kunne blive knap så presset.

Skrevet af Janni Østergaard Pedersen og Signe Høg